Gravid kvinde ligger på siden, Andreas hånd giver kvindens mave beroligende tryk.

DOULA - en støtte til dig gennem graviditet og fødsel

 
Andrea står oprejst med lukkede øjne og sine hænder på sit underliv.

En doula giver støtte under graviditetsforløbet

En doula, også kaldet fødselshjælper, er en person, som er uddannet i at støtte mor/par inden, under og efter fødsel.

Mange kvinder/par har lyst til, måske endda brug for, et kontinuerligt graviditetsforløb med en fagperson. En doula giver dig tid, nærvær og omsorg, når du/I har brug for det.

Det ville være fantastisk, hvis der var god tid til jordemoderkonsultationer og kendt jordemoderordning til alle, så kvinder kunne føde i total tryghed, med mennesker omkring sig, som de nærede dyb tillid til. Realiteten er desværre ikke sådan. Derfor er det nødvendigt, at du har fuld tillid til dig selv og din krop, når det er tid til at føde dit barn. Et fødselsforberedende gravidforløb med en doula, kan give dig de nødvendige redskaber, for at du står stærkt i din fødekraft. Du bliver her støttet af én som lærer dig og dine behov at kende, og dermed kan skræddersy din fødselsforberedelse til dig.

 
If a doula were a drug, it would be unethical not to use it.
— John Kennell, forfatter af The Doula Book
 

Udover den fødselsforberedende del, er doulaen en gave under selve fødslen. Forskning viser, at hvis der er en doula til stede under selve fødslen, øges kærligheds-/tilknytningshormonet oxytocin hos den fødende. Det nedbringer stresshormon i kroppen og leder til en generelt kortere fødsel, en fødsel med færre oplevede smerter, færre indgreb under fødslen og en øget følelse af tilfredshed hos den fødende. Der er desuden en tendens til at føle større tilfredshed og støtte fra partneren under fødslen, end hvis der ikke havde været en doula til stede. Dette fænomen kaldes “The Doula Effect”.

Når alt dette er sagt, så har jeg set, hvordan en fødsel kan blive rigtig god, når der er lavet et godt og solidt fødselsforberedende arbejde i graviditeten, uafhængigt af omgivelserne, og om der er en doula med eller ej. På min egen krop har jeg mærket, hvordan jeg fik så meget tillid til mig selv og tro på min krop, at jeg kunne have født hvor som helst, med hvem som helst.

Fødselshjælp til at finde og styrke din fødekraft

For at klæde dig bedst muligt på til dit barns fødsel er det derfor min vigtigste opgave at tilrettelægge et forløb til dig, så du kan finde din fødekraft og stole på din indre visdom.

Som doula tilbyder jeg forløb, behandling, 1:1 træning og private workshops. Desuden underviser jeg i fødselsforberedende yoga med en jordemoder hos YoJo i København.

Et forløb hos mig kan indeholde en teoretisk, fødselsforberedelse gennemgang af fødeplan, oplysning om dine rettigheder, fokus på tilknytning til baby, fødestillinger og bevægelse, visualiseringer og affirmationer, rebozo, akupressur, Spinning Babies-teknikker, brug af æteriske olier, og hvis det ønskes op til fødslen, fødselsmodnende behandling.

 

Høre mere om mit arbejde som doula i podcasten Hverdagsmagi episode 11:

 

Som doula tilbyder jeg:


Fødselsforberedende forløb

5 sessioner á 2 timer. Sessionernes indhold bliver tilrettelagt i samarbejde med dig/jer. Jeg står desuden til rådighed med støtte og opbakning over telefon op til fødslen.

Pris 6.500,00

Doula-forløb

I et doula-forløb inkluderer doula-støtte inden, under og efter fødslen.

Forløbet indeholder fødselsforberedelse inden fødslen, fuld tilstedeværelse under fødslen og 2 afsluttende sessioner efter fødslen.

Pris 13.700,00

Workshop 

2 timers privat workshop med rebozo og fødeteknikker. Jeg gennemgår forskellige fødestillinger og teknikker, og hvordan du kan bruge rebozo til velvære og smertelindring under graviditet og fødsel.

Pris 1.700,00

1:1 fysisk træning

Træning til dig under graviditet eller efter fødslen. Det kan være svært at finde rundt i, hvad man må og ikke må gøre med sin krop, når man er gravid eller efter fødslen, og ofte er det også meget individuelt.

Du får 2 timer med træning, teori omkring “do’s and don’ts”, viden om bækkenbund, åndedræt og psoas, og så slutter vi af med en guidet afspænding.

Pris 1.700,00

Er du interesseret i et doula-forløb, workshops eller træning, er du velkommen til at kontakte mig på mail: