Tilbage til Alle begivenheder

Workshop - De-stress yoga for kvinder

3 timers yoga med fokus på nærvær og selvomsorg.

Som du måske allerede mærker, har vi, i denne hektiske verden, brug for pauser, ro og hvile, men også et behov nærvær. Nærvær med dig selv og andre i et kærligt og åbent rum. For mange er behovet større end det vi får til dagligt.

Denne 3 timers workshop er til dig, der har lyst til at nære dig selv og prioritere tid til nærvær og nydelse.

Workshoppen starter med en meditation efterfulgt af en blid bevægende yogapraksis.

Jeg kalder denne blide bevægende yogaform for de-stress yoga, men man kunne også kalde den unwinding-praksis eller sansebaseret yoga. Det er en feminin form for yoga, hvor det ikke handler om at skulle ind i specifikke yogastillinger og holde dem. I stedet, bruger vi de forskellige stillinger til at gå på opdagelse i kroppen, og undersøger forskellige bevægelsesmuligheder her. Alt sammen mens vi leder efter mere frihed, åbenhed og afspænding i kroppen. Det skal være rart for dig at bevæge dig i stillingerne, og hvis det ikke er det, så finder vi stillinger, som passer bedre til din krop. Vi vil altid prioritere velvære og nydelse over form og udseende.

Kernen i workshoppen er:

Har du det godt, trygt og behageligt? Får du mere plads til at være dig, inden i dig? Hvis ikke, hvordan kommer vi derhen?

Vi slutter dagen af med restorative yoga stillinger, hvor afspænding og hvile er hovedformålet. I stilheden, kan din bevægelses-praksis nemlig lande og sætte sig dybere i alle dine celler.

For mig som underviser, er det ikke kun min opgave at guide og støtte dig i din praksis, men jeg elsker også at forkæle dig, med massage af f.eks. fødder, når du ligger og slapper af. Desuden bruger jeg æteriske olier i undervisningen, da jeg oplever, at man hurtigere kan give sig hen til afspændingen.

Workshoppen er lørdag d. 19. august kl. 09.30-12.30.
Pris: 425 kr.

Vi er i Klinik Mitras smukke lokaler på Frederiksberg.
Sankt Knuds vej 36, 2. sal, 1903 Frederiksberg

Forrige
Forrige
16. august

Gravidyoga i Brønshøj

Næste
Næste
31. august

Gratis intro-workshop til “Søstre i Livet”